Vagn Jensen
(1910 0g 1911 ses kun afgangs elever) og fra 1912 Underklasse III, 1917 Mellemskoleeksamen, 1918 Realeksamen1Jyderup Realskole

1953: i avisartikel ved Danmarks Realskoleforenings årsmøde, ses Vagn Jensen: under denne oplyser Fuldmægtig Vagn Jensen, Undervisningsministeriet at der i Ministeriet var en Bevilling på 1200 kr. til kunst i Skolerne, men at Bevillingen var gledet ud i Finansministeriet 2
1964 70 års jubilæum

1966, Kalundborg Folkeblad 25. maj 1966, side 4; Særlig aftale bag Jyderup Kollegiet
Jysk studenterråd har kritiseret, at kollegieloven er misbrugt til gennemførelse af en række kollegier, bl.a. ved I/S Jyderup Realskole. Ekspeditionssekretær S. Herfelt svarer, at Jyderup kollegiet er bygget efter en særlig aftale, og at kollegiet, der har 48 værelser og kostforplejning, har været meget billigt. I dag ville det ikke være blevet bygget efter kollegieloven. der er over denne lov ydet 35% tilskud. Eleverne betaler 3960 kr. om året for kost og logi. Til Jyderup og Haslev håndværkerhøjskoles kollegier er ydet 1,8 mill. kr3

1966, Kalundborg Folkeblad 27. sept. 1966, side 1; Skarpe ord i Vagn Jensen sagen
Embedsmændenes ære og pligt
- Har De aldrig hørt om embedsmænd, der af hensyn til ære og pligt gør en minister bekendt med, hvad han ikke kan være tjent med at foretage sig? spurgte højesteretssagfører G.L. Christrup, da han mandag eftermiddag afhørte afdelingschef Kjems, undervisningsministeriet, som vidne i Vagn Jensen sagen.

Ministerens erklæring
Højesteretssagfører Christrup hentydede til, at Kjems havde været til stede den 16. juni i Odense, da undervisningsminister K.B. Andersen udfærdigede sin offentlige erklæring om Vagn Jensens "udprægede mangel på samarbejdsevne"
- Er De ikke klar over, at ministerens erklæring har været aldeles ødelæggende for Vagn Jensen? spurgte Christrup.
- Det er ministerens erklæring og ikke min, sagde Kjems, idet han dog indrømmede, at han havde foreslået en tilføjelse om at Vagn Jensen manglende samarbejde, "også udenfor Kollegiefeltet"4

1966, Kalundborg Folkeblad 28. sept. 1966, side 1; K.B. Andersen nervøs
- En sag, der står "Vagn Jensen" på, tør jeg ikke mere skrive under på, før andre har gået den igennem, erklærede undervisningsminister K.B. Andersen, da han tirsdag afgav vidneforklaring for den særlige kommissionsdomstol, der skal undersøge anklagerne mod kontorchef Vagn Jensen, undervisningsministeriet.

Forkert ansøgning
Kun et par uger efter, at K.B. Andersen i september 1964 var tiltrådt som minister, havde Vagn Jensen bedt ham underskrive en ansøgning til finansudvalget om mere end en halv million kroner til dækning af overskridelser ved opførelsen af Geografisk Institut i Aarhus.
Forklaringen om overskridelserne byggede imidlertid på et så løst grundlag, at ministeren undlod at skrive under. Undersøgelser i ministeriet godtgjorde senere, at overskridelserne var af en sådan art, at det slet ikke var nødvendigt at søge tillægsbevilling.

Vidner
Folketingsmand Peter Jørgensen (soc.) blev afhørt som vidne i går. Han fandt, at Vagn Jensens udlevering af et fortroligt notat til Folketingets Kollegieudvalg var "utilstedelig og illoyal"
Retsformanden, landsommer Henrik Urne, indledte dagens retsmøde med at påtale udtryk som "skriverkarl" og "piccolo", som højesteretssagfører Christrup havde brugt ved sine afhøring mandag af undervisningsministeriets departementschef, Eiler Mogensen5

I de mellemliggende (1966) år fik han bl.a. overdraget tjenestemandssagen mod kontorchef i undervisningsministeriet Vagn Jensen der varede et halvt år og sluttede med frifindelse
Kilde Mogens Hvidt, højesteretspræsident, den store danske. 6

Tegneserier og Vagn Jensen
Allerede i sidste del af 1940'erne blev tegneserierne mødt med kritik i USA og også i Danmark, en af de skarpeste kritikere af tegneserierne var psykiateren F. Wertham. Denne debat gjorde at
På dette grundlag nedsatte undervisningsminister Julius Bomholt d. 27. januar 1955 et udvalg, som skulle undersøge, hvad man kunne gøre for at bekæmpe „den kulørte litteratur”. Som ministeriets repræsentant i udvalget sad kontorchef Vagn Jensen, som engagerede sig voldsomt i debatten og gjorde sig til talsmand for lovgivning på området. Han fremlagde et forslag for udvalget, hvorefter man skulle kunne få helt op til et års fængsel for at udbrede „skrifter, der enten ved sit emne eller ved den måde, hvorpå det er behandlet, kan virke forrående, herunder forvirrende eller nedbrydende på børns og unges opfattelse af, hvad man kan eller bør gøre”. Interessant var det, at loven ikke skulle finde anvendelse på lovovertrædere, som havde handlet i „deres egenskab af indehaver af forældremyndighed”. Man kan med rette spørge, hvem loven i virkeligheden skulle beskytte.
Mens det ministerielle udvalg sad, ebbede debatten ud, og da betænkningen, som blev døbt „den kulørte betænkning”, kom i 1960, var interessen stort set væk. Kun ganske få aviser omtalte den.

Se) Vagn Jensen i Dansk pædagogisk Tidsskrift 8/1954

http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=3080317

1968, Kalundborg Folkeblad 20. maj 1968, side 7; Vagn Jensen udgiver bog
Mange angreb mod administrationen.
Hvis Folketinget bøjer sig for ministerdespotiet og ikke kræver alle kortene på bordet fra ministeren, har Folketinget i realiteten knæsat ministerdespotiet og sat sig selv ud af spil, sagde fhv. Kontorchef Vagn Jensen, da han søndag præsenterede sin bog "Marionet eller administrator"

Misbrug
Vagn Jensen sagde om den kollektive administration i departementerne under en politisk ministers ansvar: - Vi har et orienteringsmonopol, der afvikles i tusmørke, som begunstiger fejl og giver mulighed for misbrug, og det er skatteborgerne, der i sidste instans skal betale. Desværre dyrker vi demokratiet lidt juletræsagtigt.
I sin bog, der udkommer i dag, slår Vagn Jensen til lyd for "en effektiv administration, der forudsætter et effektivt ansvar"
- som det er i dag med ministeren som den øverste ansvarlige for administrationen, er der ikke noget sagligt ansvar, fortsatte han.
Vagn Jensen sagde, at han meget mod sin vilje har været "en marionet for en marionet" i de knap fem år, han sad som chef for byggeadministrationen, indtil han blev afskediget af regeringen 5. december 1967 for at sende et notat til fem medlemmer af et udvalg8

1966, Kalundborg Folkeblad 28. sept. 1966, side 1; Vagn Jensen i dommerkomite
Dommerkomiteen for den nordiske idekonkurrence om et uddannelses- og forskningscenter i Odense valgte i går kontorchef Vagn Jensen, lederen af byggeadministrationen, for de højere læreranstalter, til formand, oplyser "Berlingske Aftenavis"9


Kilder:
Kilde 1: Jyderup Realskoles årsberetning den 27. maj 1919, Andelsbogtrykkeriet i Odense
Kilde 2: Holbæk Amts Venstreblad 13. marts 1953; Danmarks Realskoleforenings årsmøde
Kilde 3: Kalundborg Folkeblad 25. maj 1966, side 4; Særlig aftale bag Jyderup Kollegiet
Kilde 4: Kalundborg Folkeblad 27. sept. 1966, side 1; Skarpe ord i Vagn Jensen sagen
Kilde 5: Kalundborg Folkeblad 28. sept. 1966, side 1; K.B. Andersen nervøs
Kilde 6: Kilde Mogens Hvidt, højesteretspræsident, den store danske
Kilde 7: http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=308031
Kilde 8: Kalundborg Folkeblad 20. maj 1968, side 7; Vagn Jensen udgiver bog
Kilde 9: Kalundborg Folkeblad 28. sept. 1966, side 1; Vagn Jensen i dommerkomite

Sidst rettet 13. december 2014
©Jyderup Realskole